Et sidste opslag fra Nepal

Hej derhjemme.
Vi har nu sagt farvel til Ilam med alle de smukke themarker, skolen med alle de søde børn og vores skønne værtsfamilie. Vi er draget ned på fladlandet, hermed startet vores rundtur i Nepal. Det har været lige godt 2 måneders ret så fantastisk oplevelse, spækket med lokalkultur og fremmedmøde. Det har uden tvivl været et kæmpe privilegie at have boet hos vores værtsfamilie, som virkelig har formået at banke Nepal ind i hovederne på os, med gestus, normer og værdier, ceremonier, bare deres egne rutiner og hverdag – for ej at forglemme det sjove lille indblik i byggeprojektet.

Vi havde en rigtig fin afslutningsceremoni på skolen med tonsvis af tikka og blomster, varmende taler fra eleverne og er fint tørklæde i afskedsgave. Efter ceremonien var vi inviteret på the og småkager i lærerværelset med hele personalet. Her gælder det ikke om at hygge sig, snakke med sine kollegaer, nejnej vi drikker the og spiser småkager, intet andet. Når man er færdig med sin the rejser man sig og smutter – uden et ord.. jamen farvel til dig, hyggeligt at have arbejdet med dig i godt 2 mdr. 😅 Men det er simpelthen bare den nepalesiske skik – man kommer og går lidt som det passer, uden for mange ord.

original_url: 7A32B042-5BD6-4F37-84F3-64F1CE710178

original_url: C8B216DC-E6AA-40C5-9053-B0A7CFF9E9D7

Afslutningsceremoni fra skolen.


Her spiller vi kort med børnene nedenunder

Et billede fra vores picnic.

Inden vi tog videre, nåede vi lige en lille tur til Shree Antu – bakker dækket af the-marker, virkelig skønt. Her så vi en fin solopgang bag skyerne.. og så en masse billeder af, hvordan der kan se ud og hvilke bjerge man kan se.. men skønt var det alligevel. Ellers stod de sidste dage på at være hjemme hos værtsfamilien, gå de sidste ture i området, få pakket sammen og sige farvel.


Der var hi fint I Shree Antu, trods vejret.

Fredag tog vi den længe frygtede tur tilbage. En køresygepille og så gik det ganske fint trods en spirrevip til sidemakker og en meget sød,lille dreng der skulle demonstrere, at han havde lært lidt engelsk i skolen. Jeg ved ikke om jeg har skrevet det før, men i Nepal lærer børnene engelsk ved at læren siger noget og så skal de af sine lungers fulde kraft gentage – vi er indtil flere gange blevet blæst omkuld og haft hørebesvæirgelser når vi er gået ud af de små klasser. Nå men ham den dygtige dreng skulle Jo øve sig på sine engelsk færdigheder, så mens jeg sad der og tog mig en lille morfar stak han hovedet ind mellem sæderne og råbte af sine lungers fulde kraft “WHERE ARE YOU GOOING?”. Jeg kan lige love jer for at jeg fløj 1/2 meter op i luften. Hans mor fik ham heldigvis til at snakke lidt lavere og så havde vi en fin hyggelig samtale, som han var meget stolt af.

Godt 14 timer senere nåede vi Chitwan. Som vi stod der søvndrukne kl. 4 om morgen med alt vores bagage, på en totalt øde vej og syntes at det virkede liiiidt uoverskueligt at skulle finde vores hotel, kom en glad mand hen til os, satte himmel og hav i bevægelse og 10 minutter senere kom hotelejeren drønene og hentede os – jeg er vild med hjælpsomheden i dette land!

I Chitwan havde vi 2 skønne dage med massere af sol. Vi var på heldags jeep-safari, hvor vi så et hav af næsehorn, en Bjørn, aber, krokodiller, en masse fugle (endda en flyvende stork – absoluto silencio er slået på distancen!) og selvfølgelig et par vilde elefanter. Vi så også den daglige elefantbadning, dog en kæmpe skuffelse. Naive mig havde tænkt: ‘ej hvor hyggeligt, så får alle elefanterne lov til at komme ned til floden og bade’ næh nej du, 4-5 elefanter får lov at komme ned til vandet, hvor en rytter står og hopper og danser, slår den og får den til at vende og dreje sig i vandet. Så kommer turisterne op på ryggen af den, og så får den igen instrukser om, hvad den skal gøre. Ingen nydelse for elefanten, mit dyrehjerte er ikke glad.
En anden absurd ting er at de brokker sig over at krokodille-æggene ikke kan klække fordi ‘der er noget galt med temperaturen’, men alligevel sætter de dagligt ild til kæmpe områder i parken i forårsmånederne, for at der kommer friskt græs til næsehornene. Og det er der ikke noget at gøre ved, for sådan har man gjort i mange år – bullshit! De mangler simpelthen viden om miljøforurening, økosystemer og klimaforandring.
Men når man ser bort fra det, var det virkelig skønt og sjovt at være på safari og nyde lidt sol og varme.


Elefantbadning, som i kan se har rytteren en godt skarp jernstang i hånden.

Lidt billeder fra safarien. Inklusiv skovbrand.

Men det her bliver nok det sidste opslag fra denne gang – nu er vi på farten og skal ud og opleve en masse og så ser jeg jer jo om 2 ugers tid. Det har været sjovt at skrive blogopslag og vide at i følger lidt med derhjemme. Vi ses om 2 uger!

En tanke om “Et sidste opslag fra Nepal

  1. hej asta

    saa mange gange tak for dine virkelig dejlige rejse beskrivelser

    jeg er helt sikke paa at kathrine og soeren ikke faar sovet saa meget i den sidste tid inden din hjemkomst, de maa vaere saa spaendte og glade for at faa dig hjem igen og hoere dig fortaelle om dine 3 mdr
    nyd den sidste tid
    kaerlig hilsen malou

Skriv et svar