Tillykke 🇩🇰 og til tops!

original_url: android-assets-library://asset?file=file%3A%2F%2F%2Fstorage%2Femulated%2F0%2FDCIM%2FCamera%2F20180308_064710.jpg&time=1520470930312&id=1829

original_url: BE148943-54FA-4FB2-9B95-E0C686C9C9D4

Hurra for Maria! 🇩🇰🇳🇵
Maria har haft fødselsdag og dét skulle fejres! Vi spiste boller med “nutella” (det mest danske fødselsdagsfejring vi kunne finde), vi fandt 21 små fødselsdagslys og fik sunget en god dansk fødselsdagssang. Værtsfamilien lavede lækker morgenmad, en interessant nepalesisk kage og lavede en ekstra kop dutsha (mælkethe) – ren hygge! Maria havde sørget for godt vejr i dagene op til og på selve dagen, derfor pakkede vi vores tasker og tog til Sandac phu.
original_url: 5F16E190-FF75-467D-8189-4E03889096A7

Den fine fødselsdagskage fra værtsfamilien.

Da vi gerne ville være hjemme igen allerede søndag, for at nå til bryllup mandag. Snød vi en smule og blev kørt et godt stykke op af bjerget og da man jo altid kan squize sig sammen så der er plads til en ekstra, sad jeg lettere ubekvemt med benene halvt under mit eget (meget lave) sæde, 15 cm plads til mig på selve sædet og så ellers godt i spænd. Vi bumlede afsted så hele bilen hoppede, mit hoved hamrende mod døren (kun en lille bule blev det til), lige på kanten til lodrette skråninger – bare luk øjnene, bed en bøn til Gud og så er alt fint. Vi ankom til et hyggeligt lille guest-House, hvor vores guide boede. Her blev vi indlogeret i deres nye smarte tilbygning – kostald og hotel i ét, genial ide! Vi kunne i hvert fald høre og mærke at koen hyggede sig fint dagen og natten lang – det er ren landidyl at blive vækket kl. 4 om morgen af koen der siger godmorgen med sit bedste, mest rustne og larmende brøl, helt nede fra det dybe, så det hele ryster.
Vi havde håbet at kunne fejre Marias fødselsdag lidt mere, men der var absolut ingenting i miles omkreds. Til gengæld fik vi lækker autentisk Dahl bat til vi nær revnede!
Tidlig morgen fik vi igen serveret en god gavmild portion Dahl bat og så var vi ellers ud over stepperne. Guiden i front i løb op af den stejlestes stigning jeg nogensinde har gået 3 km i streg. Det var hårdt. Meget hårdt. Den lille tæt byggede nepaleser med en god ris-mave spurtede bare op og fik mig til at ligne en lille tyk pattegris der hivende efter vejret ihærdigt prøver at følge med – respekt for bjergfolk. Først efter de 3 km bjergspurt holdt vi 1 minuts pause, hvor han pegede over på et bjerg meget langt væk og sagde på sit gebrokne engelsk “sandac phu that one – 22 km. 5 hours reach there”. Øøøøh ja okay i det tempo skal vi nok nå det. Tonseren var også super glad for såkaldte shortcuts, det er da i og for sig også fint nok at vi fik cuttet godt 7-8 km af, men det ændre jo ikke på stigningen. Så vi tog jo selvfølgelig de stejleste skråninger og klatrede op og op – igen hårdt. Små snak med guiden døde hurtigt ud, da det eneste han kunne sige var “fast Way, slowly way, shortcut, slide og slowlyslowly(det var når han alligevel syntes at det blev lidt vildt at kravle op af klipperne)”. Men vi nåede toppen (3600m) inden for hans tidsgrænse, så han var glad. Så ville vi ellers have os et dejligt varmt bad, men vandrørene var frosset til. De var dog søde at give os en kvart spand lunkent vand – nok det koldeste, mindst hjælpende og mest forfærdelige bad jeg nogensinde har haft. Tågen var allerede kommet til tops, så ingen bjerge at se, dog fandt vi ud af at vores guide også kunne sige “weather NOT correct”. I bidende kulde (minusgrader) fik vi gået rundt i den lille by, nydt bjerglandskabet og trådt ind i Indien. Til aften samledes alle inderne i stuen til kort og bål – ja bål midt i stuen, godt der ikke er isoleret!
I stor forventning til Himalaya-panorama-view stod vi op i frostgrader, tog alt hvad vi egede og havde på og var klar til smuk solopgang. Men ingen solopgang, hele bjergkæden var dækket af skyer. Heldigvis forsvandt der lidt skyer i løbet af en times tid, så vi så Mount Everest langt langt borte og toppen af nogle andre bjerge. Trods skyer var det usædvanlig smukt!
Umildbart efter en dejlig varm og tiltrængt portion havregrød (første fibre i 2 mdr) gik turen nedad. Vi troede han tonsede op i går.. så skal i se en skuffet bjerg-Nepaleser der vil hjem. Han løb ned af skråningerne i galop, ingen billede pauser, ingen hyggesnak, bare ned. Ihærdigt prøvede vi at forklare ham, at vi ikke kan løbe ned i stejlt terræn og ligeledes prøvede han at forklare at vi bare skal slide og så prøvede vi at forklare at vi falder på numsen, hvis vi bare slider ned af sten. Efter 3 ihærdige forsøg på fartsænkning gav vi op og tog det i vores sikre turist tempo, det resulterede da også i at vi et par gange måtte stoppe op og råbe ud over hele dalen “Hello! Guide where are you?”. Men ned kom vi – uden brækkede lemmer og med synet af Mount Everest rigere!
Efter en såkaldt ‘breakfast’ – der var lettere forvirring fra vores guides side, hvad måltider hedder. Breakfast er mellemmåltid og lunch er stort måltid, ikke helt ude i hampen, men lettere forvirrende når han stirrede og munden fuld af spyt, midt i en god bøvs spørger om vi vil have breakfast eller lunch. Nå men efter et lille måltid gik vi en “nem og varieret” vej hen til et nærtliggende vandfald. Nem og varieret var den vej godt nok ikke, det gik om muligt endnu mere stejlt ned men med bambusblade over stien, så man rutsjer og snubler, med ham tonsende 100 m foran, kunne man godt blive en smuuule træls. Men vi nåede ned i bunden af dalen efter godt 1,5 time og gik gennem de hyggeligste små landsbyer i frodigt natur med en flod rislende mellem to bjergskråninger og så et meget fint vandfald – vildere var det ikke, men det var fint. Vi indstillede mindsættet på at vi nu skulle kravle op af den stejle bjergskråning gennem bambusblade, kamp svedende i 2 timer. Men efter kun 30 min nåede vi village og så var vores guide bare helt færdig. Han susede ind i en lille shop snakkede og snakkede, kom ud igen og bad os vente på en vogn. Som nordmændene siger så ‘er det ingen skam at snyde’, men lidt fesent syntes jeg nu det var. Som vi stod der og ventede begyndte det pludselig at øse ned, vi blev beordret ind hos den mest engageret skrædder jeg i mit liv har set. Helt opgivende sad hun lænet ind over sin symaskine, vi prøvede venligt at smile, samle hænderne og glad sige namasteee, som man nu gør i Nepal – ingen reaktion. I 30 minutter sad hun i sin uengagerede stilling og stirrede på os, så tændte der da også et lys i hende, hun hæv vatpinden frem og begyndte at rense øre, for at toppe charmen harkede hun godt i det og spyttede massivt ud af vinduet – så tilbage i stilling og stir på de mærkelige hvide skabninger der sidder i hendes lille shop.
Dagen efter sagde vi pænt farvel til tonseren og så alle os 3 ind på forsædet ved siden af chaufføren, mig med gearstangen mellem benene og så afsted. I bunden af bjerget havde ‘politi der tjekker færdselsreglerne’ linet sig op, hvilket alle vidste i god tid før, så der blev smidt sække rundt mellem biler, omarrangeret og gjort ved. Maria og alle dem på ladet blev smidt af, jeg skulle have mit ben over på den rigtige side af gearstangen, chaufføren tog selen og englebarnsansigtet på og kørte langsomt og fint 100 meter forbi politiet og så var det ellers tilbage med benet, Maria og alle de andre tilbage i bilen og så speederen i bund. Godt og effektivt politi!


En ganske fin udsigt!


Som i kan se var det frost og solen gemte sig bag skyerne. Men syntes nu stadig det var ganske flot.


Det tittede alligevel lidt Himalaya op bag skyerne og faktisk et ses Mount Everest på det sidste billede.


Vores nedtur var også meget smuk. Som i kan se på billede nr. 2 er guiden i fuld galop.


Vi mødte dog også små udfordringer.


Dalen og det flotte vandfald.

Mandag var vi som skrevet til bryllup i smukke, varme Jhapa (fladlandet). Det var virkelig en sjov oplevelse, og hold nu op hvor er det anderledes end et dansk bryllup! Der blev blandt gæsterne spist, danset, spist, danset og taget en hulens masse billeder af ‘de hvide’. Selve ceremonien var egentlig ikke så meget anderledes end, hvad vi ellers har været til – set udefra, hvor man kun fatter 1/4 af hvad der foregår, resten er mærkværdige ritualer. Man kommer, spiser, ser lidt på hovedpersonerne, nogle danser, spiser igen, er der og så smutter man. Dog var stemningen mere lystig og glad og stort set alle var mere end interesseret i et billede af os – nogle gjorde en stor dyd ud af at stille op, placere vores arme, rette sharien og stille sig lige i midten, andre tog bare kameraet op i hovedet på os og de tredje filmede os. Dog toppede kameramanden, der valgte at komme med sit kæmpestore fede kamera, mens vi sad med tallerkenerne fulde af alt det gode mad, mig der lige havde tygget på en god kraftig chili og ihærdigt prøvede at bekæmpe den indre ildebrand.. en god video af os….
Bemærkelsesværdigt er det også at brudeparret og de nærmeste omkring dem ikke smiler overhovedet. Der er intet sjovt, man skal være cool. Gommen følte den også lige ekstra med sine super seje solbriller.
Totalt smadrede efter en lang dag og godt trætte af smileanstrengelserne, kørte vi hjem. Jo højere op i bjergene vi kom, jo værre uvejr blev det. I lyn og torden lige over os og øsende regnvejr lavede den venlige mand ved toppen af vejen regnslag af plastik til os alle og så var der ellers ikke andet for end i bælg ragende mørke at gå ned af bjergskråningen iklædt vores fine sharier, sandaler og regnslag som en anden kult. Ved ikke hvad vi lignede, men sjovt må det have set ud.

original_url: android-assets-library://asset?file=file%3A%2F%2F%2Fstorage%2Femulated%2F0%2FPlayMemories%20Mobile%2FDSC01100.JPG&time=1396195041000&id=2048
original_url: android-assets-library://asset?file=file%3A%2F%2F%2Fstorage%2Femulated%2F0%2FPlayMemories%20Mobile%2FDSC01107.JPG&time=1396195250000&id=2047
original_url: android-assets-library://asset?file=file%3A%2F%2F%2Fstorage%2Femulated%2F0%2FPlayMemories%20Mobile%2FDSC01089.JPG&time=1396193664000&id=2040
original_url: android-assets-library://asset?file=file%3A%2F%2F%2Fstorage%2Femulated%2F0%2FPlayMemories%20Mobile%2FDSC01041.JPG&time=1396189634000&id=2010
original_url: android-assets-library://asset?file=file%3A%2F%2F%2Fstorage%2Femulated%2F0%2FPlayMemories%20Mobile%2FDSC01059.JPG&time=1396190491000&id=2024

Som i kan se spiller gommen smart og smil bliver der ikke givet for mange af. Men stemningen var faktisk lystig og munter.

original_url: 26A1F542-1630-4F4B-A4A2-9B5A0908701B

Vi er tæt på at være ved vejs ende i skolen, én undervisningsdag tilbage og så vores farveldag. Det har været super sjovt og fedt at få lov at undervise, tiltider har det været noget af en udfordring pga sprogbarrieren. Men vi er kommet godt igennem landeprojekt og kropsprojekt. Skraldeprojekt måtte vi desværre droppe da det simpelthen var uinteressant og for svært for eleverne. Der sad 21 store spørgsmålstegn og stirrede på os da vi hev vores planche frem. Vi prøvede at aktivere dem ved at hive dem med på skraldejagt. Det fungerede i og for sig fint, det hele falder dog til jorden da lærerne en time senere har lavet et godt bål af chipsposer, plastikflasker og andet godt.. Forhåbentlig er det trodsalt feset ind i de små hoveder at det er usundt og dårligt for miljøet.. men udover det har det været en fornøjelse og sjovt at være en del af et arbejde i en helt fremmed kultur.

På fredag går turen så videre rundt i Nepal til Chitwan, Pokhara, Nagarkot og Kathmandu og dét glæder jeg mig til 🙂

3 tanker om “Tillykke 🇩🇰 og til tops!

  1. Kære Asta. Så dejligt at læse alle dine beskrivelser. Grinte så meget over din beskrivelse af jeres guide! Kan se det for mig. Sikke en effektiv herre! Nyd det fortsat. Det lyder som en rejse for livet. Glæder mig til at se dig snart. Knus

  2. hej asta
    endnu en stor glaede at laese dine rejsebeskrivelser
    er imponeret over at du kan skrive saa morsomt over f ex chauffoeren
    weater not correct !
    nyd de sidste uger
    kaerlig hilsen
    malou

  3. Kære Asta
    Nu er du snart på vej hjem. Det har været så sjovt at følge dig. Du skriver meget underholdende, og tager nogle fantastiske billeder!
    Nu glæder vi os bare til at se dig igen, – og høre mere om det hele:-)
    Rigtig god tur hjem! Håber du har haft den største oplevelse!
    Knus fra Anna, Poul og Lone

Skriv et svar