Happy Holi!

Nepalesere er helt kuk i hovederne! Et familiemedlem er desværre gået bort og derfor fik vi lige hele ritualet repeteret – du bliver lagt til åben skue ved en flod, gerne en som er relateret til Ganges, her skal din ældste søn sætte ild til dig gennem munden, når du er brændt helt ned, bliver dit ynglings stykke tøj bundet om en af dine resterende knogler og smidt i floden. Det er jo helt absurd. Fuldstændig kukke-luk. Kan på ingen måde forholde mig til det. Vi troede næsten ikke på det, men det er sgu rigtig nok – vi forhørte os på skolen også. Heldigvis skulle vi ikke med til ritualet – og tak for det!

Jeg må vidst også lige skrive et par pæne ord om nepaleserne, har vidst ikke fremstillet dem super. Men det er de altså, det er bare sjovest at fortælle om alle deres vanvittigheder, uklogskaber, uhygiejniske sider og hvad jeg ellers har opdaget omkring dem. En af de meget beskrivende og sigende ting om nepalesere er at de alle er utrolige hjælpsomme. Man hjælper alle på kryds og tværs, med alt. Bare en lille sød historie fra en taxa-tur, var da vi var på guidet tur til Indien; her afleverede vi en lille pose til taxa-manden fra Kedar. På hjemturen smed han os af, hvor vi skulle, men bad os vente 10 minutter, efter 10 minutter var han tilbage med en pose fuld af de søm Kedar havde sendt med os. Uden at vide hvem hinanden er, kører man gerne 10 minutter ekstra for at hente søm. Det er da venlighed, hjælpsomhed, næste kærlighed og jeg ved ikke hvad. Der er også altid plads til en ekstra i bilen, om de skal på stigen, på taget eller på gearstangen er ganske ligemeget – men plads dét er der! På skolen er lærerne også helt vildt hjælpsomme – vi er gået igang med et projekt om skrald og dertil har vi lavet en planche med nedbrydningstider og hængt forskelligt skrald på. Så snart vi startede vrimlede det med lærere som havde nåle, clips, et stykke tøj-skrald, en plasticpose og jeg ved ikke hvad (dog burde jeg måske undlade detaljen om at en spurgte om en chipspose er organisk materiale… men pyt, man skal jo starte et sted..). Et andet meget karakteristisk træk ved nepalesere er deres nysgerrighed, selvfølgelig er det lidt ekstra spændende når der pludseligt stadser 3 hvide høje (en endda over 180) mennesker rundt i deres ellers så stille små landsbyer, hvor dagens højdepunkt ellers er koen der brøler. Men selv når vi går med vores værtsfamilie spørger alle ind til hinanden – “hej, hvordan går det.”, “hvor skal du hen?”, “hvor er du fra?”. De prøver næsten alle på gebrokkent engelsk at kommunikere med os. Vi føler os velkomne og det gør det hele lidt mere hyggeligt.


Holi i village med naboerne

Vi har lige haft en dejlig forlænget weekend med Holi og tur til Mai Pokhari. Holi er også kendt som colour-festival, her fejrer de dels blomsternes kommen med naturens farver og dels selvfølgelige syret historie om en Gud. Vores værtsfamilie havde arrangeret en såkaldt ‘hygge Holi’, vi gik op gennem vores lille landsby med vores faruver i hånden. Når vi så kom gående forbi med vores skrålende værtsfar “HAAPPY HOLIII” stak naboerne deres små mørke hoveder spækket med farver ud af vinduerne, løb ud til os kastede lidt med farver og tilsluttede sig flokken. Til sidst gik vi hele landsbyen som en anden oprørsgruppe fra en god film, til nabobyen kastede lidt med farver. Alle var simpelthen så glade og børnene var i hopla. Den gode Holi blev sluttet af til housewarming nær Fikkal, hvor vi i bedste nepalesiske stil kom – drak the – spiste – gik. Så var det overstået, super, videre, næste.
Fredag tog vi med technobussen til Biblate – og selvfølgelig var vi 14 mennesker i en van til 10 (+en der hægtede sig bag på med godt greb i stigen til top-bagagerummet). Fra Biblate gik vi op af bjergskråningen til Mai Pokhari. Turen startede ganske fint i høj sol og blå himmel, men man kan jo ikke regne med vejret – efter ca 4 km (ud af 10) blev der mere og mere tåget, den sidste times tid gik vi midt inde i en sky, uden at ane, hvor vi var og hvor langt vi havde igen. Det gik bare op op og op. Men vi nåede frem, fandt et såkaldt hotel og ventede i spænding på at skyen skulle lette. Til stor undren og underholdning satte vi os godt tilrette, pakket ind i tæpper med en “god” (den var varm) kop the, og spillede kort i lobbyen. De 5 ansatte satte sig godt tilrette i hver deres stol rundtomkring i lobbyen og stirrede i tavshed på os. Vi er intet mindre end et omvandrende cirkus – de kigger i hvert fald til tider på os som et 5 årigt barn ville kigge på en elefant på line. Men det skal de da så have lov til.
Morgen efter var alt tågen heldigvis lettet, så vi kunne gå rundt om den hellige fine sø og og og bedst af alt så vi et vaske ægte bjerg! Vi nød virkelig udsigten på nedstigningen og det gode vejr.


Som skrevet gik vi midt inde i en sky hele vejen op!


Mai Pokhari er en meget hellig sø, der ofres ris og den friske sø/skov/bjerg -lugt erstattes af røgelse



Søen er klistret i de charmerende bedeflag!

original_url: android-assets-library://asset?file=file%3A%2F%2F%2Fstorage%2Femulated%2F0%2FPlayMemories%20Mobile%2FDSC00722.JPG&time=1395401892000&id=1687

Lækker lækker sø.

Vores kære værtsfamilie har også fået holdt deres store housewarming – i bogstaveligste stand, bål midt på gulvet. Thank God for at der ikke er sat vinduer i endnu. Det hele starter tidlig tidlig morgen, hvor præsten kommer og siger et par kloge ord, tænder en god tyk omgang røgelse og giver orme-tikka i panden (det er dog bare ris i rød tikka). Herefter starter alle løjerne, der skal drikkes ko-tis, rulles kugler af ko-lort, som skal sættes på husmuren (blikpladerne), der skal ofres mad i stride strømme, deres skal bukkes i takt til præstens 6 timers lange monotone prædiken. Heldigvis var vi stadig bare gæster og kunne til stor glæde stå klukkende i hjørnet og observere alt det absurde – og hele scenariet med housewarming med indendørs bål i et hus af blik og våd cement, ingen døre eller vinduer, savsmuld over det hele, forkerte mål, skæve vindueskarme osv osv osv. Maden blev igen tilberedt af gæsterne hen af vejen og bare fordi der er ritualer og fest, skal arbejderne selvfølgelig stadig arbejde – en god motorsavsknurren som baggrundsmusik til prædiken er bare 10 i 4. Som krølle på halen skal de sove og spise i deres nye hus 3 de efterfølgende 3 dage – kan i gætte hvordan de sover? Hvis du gættede på et telt med pløkker i gulvet, så gættede du rigtigt. Jeg er intet mindre end kæmpe fan af deres kultur.

original_url: android-assets-library://asset?file=file%3A%2F%2F%2Fstorage%2Femulated%2F0%2FPlayMemories%20Mobile%2FDSC00815.JPG&time=1395582135000&id=1760
original_url: android-assets-library://asset?file=file%3A%2F%2F%2Fstorage%2Femulated%2F0%2FPlayMemories%20Mobile%2FDSC00785.JPG&time=1395566850000&id=1741

Vores meget usædvanlige housewarming-gave, som alle grinte af!

original_url: android-assets-library://asset?file=file%3A%2F%2F%2Fstorage%2Femulated%2F0%2FPlayMemories%20Mobile%2FDSC00799.JPG&time=1395574843000&id=1747

Bøn i dagligstuen – den er bare flot ikk?

original_url: android-assets-library://asset?file=file%3A%2F%2F%2Fstorage%2Femulated%2F0%2FPlayMemories%20Mobile%2FDSC00781.JPG&time=1395566267000&id=1735
original_url: android-assets-library://asset?file=file%3A%2F%2F%2Fstorage%2Femulated%2F0%2FPlayMemories%20Mobile%2FDSC00811.JPG&time=1395579246000&id=1755

Kolort… trillet til kugler… til ofring.. bvadr!!

Kotis som de drak! De prøvede ihærdigt at overbevise os om hvor sundt det er! Fy for satan da, ikke 10 vilde heste kan få mig til at drikke ko tis!

original_url: android-assets-library://asset?file=file%3A%2F%2F%2Fstorage%2Femulated%2F0%2FDCIM%2FCamera%2F20180305_150900.jpg&time=1520241840510&id=1684

Tikkaorme og aske i panden – velsinet dét er vi!

original_url: android-assets-library://asset?file=file%3A%2F%2F%2Fstorage%2Femulated%2F0%2FDCIM%2FCamera%2F20180227_180839.jpg&time=1519734219495&id=1539

Master-bedroom…drømmeseng og luksustelt – de ligger da ikke i træk!


Men vi gjorde rent inden!!


Drengene i underhuset blander væg-puds. For at det ikke skal være løgn har de saftsuseme lavet en væg af ko lort. Drengene syntes det var skide sjovt og grabberne kom god ned i den dejlige lune friskhentede kokasse! Hvis han fik lov tror jeg snildt han kunne have kravlet ned i spanden – findes der en bedre og lækre underholdning? Nej dét tror jeg bestemt ikke!


Her er simpelthen bare så skønt!


Langt om længe har vi også set i bjerg! Er stadig helt fascineret af Nepals storslående natur!

Dog blev jeg sat på noget af en prøvelse og var ultra tæt på at stikke halen mellem benene og løbe skrigende bort. En nat vågner jeg ved at det pusler og pusler, hverken Maria eller Trine er vågne, langt om længe får jeg tændt pandelampen og ser hvordan skraldet bare vælter ud af spanden… vi har vidst fået os en ny værelseskammerat….. Natten efter, hvor vi havde fået skraldet ud, sikret hver en åbning med pudder, vågner vi alle af et kæmpe dyreskrig og en værre jamren med en masse tumult og slag mod blikmuren ude på vores gang til værelset – jeg så straks bjørne, Jacks og jeg ved ikke hvad. Jeg kan lige love jer for at mit hjerte sad helt oppe i halsen. Efter hvad der føltes som evigheder blev der helt stille og en gnasken startede straks – vores nye værelseskammerat blev vidst spist af katten.
Ligesom vi troede at alt var godt igen, tager Maria mod til sig og går en tur ned i frysekammeret (badet) morgen efter. Der går knap 1 minut før vi kan høre et højlydt ægte hvin og så en buldren og bragen og på 2 sekunder står Maria hoppende og rystende i døråbningen “DER ER EN FUGLEEDDERKOP I BADET! EN FUGLEEDDERKOP! JEG SÅ EN FUGLEEDDERKOP”. Fy for satan. En stor fed edderkop bor i vores bad. En ting er sikkert og det er at jeg KUN går i bad når det er højest nødvendigt! Dog kunne jeg med stor overbevisning fortælle dem at det ikke er en fugleedderkop, for var der én ting jeg google inden jeg skulle afsted, så var det edderkopper i Nepal – og jeg hæfter mig kraftigt op på at her ingen giftige edderkopper er, det har selveste google fortalt mig. Men i mit stille sind kan jeg nu godt savne Danmark og mit eget bad, uden store fede klamme edderkopper.

3 tanker om “Happy Holi!

  1. Kæreste søde kusine!

    Hvor er det dejligt at følge med i din rejse herinde. Det lyder som om du får oplevet en masse fantastisk – og kommer ud af komfortzoner og idéer om alt muligt. Som om du har tid til også at tænke. Dejligt at pigerne du er afsted med virker søde – og spændende hvordan jeres skraldeprojekt ender.

    Herhjemme skyder dit bonzaitræ stadig, dag for dag og ledsaget af endnu et lille grønt skud, og jeg kan ikke lade være med at føle, at det er et mærkeligt symbol på dig og din rejse.

    Nyd det og pas på dig! Jeg sender en masse kærlige tanker og håber på få edderkopper og flere bjerge til dig ❤️

    Kærlige knus fra Sigrid

    PS: Jeg er spændt og min telefon driller med billederne – hvad VAR den usædvanlige housewarminggave I havde haft med og som alle grinede af?

    1. Kæreste Sigrid,
      Hvor er det hyggeligt at også du følger med.
      Det er da helt utroligt med dine grønnefingre! Hvad gør du dog? Der må være noget magisk held over dig!

      Haha housewarming gaven var en potte med en plante i og to skeer fra dk – men det var planten alle syntes var helt mærkeligt

      Håber du har det skønt og at alt går godt derhjemme! ❤️

      Kæmpe knus fra mig

Skriv et svar