Brbratandha og hverdag

Nu er det vidst ved at være tid til endnu en opdatering. Vi har lige har haft et par dages ferie, hvilket har været skønt. Vores 3 led, Trine, er ankommet og det er super hyggeligt.
Vi har iført vores smukke sharier været til brbratandha og 84 års fødselsdag. Brbratandha er en slags genfødsel, som sker for øverste kaste omkring 10 års alderen, og som er indbundet i et hav af ritualer. Den lille dreng i gul og en flot tot på sit ellers skaldede hoved, skulle omkring mandala bålet bede og bede, mens 6-7 andre mænd også bad i 4-5 timer non-stop. På bålet blev der hældt smør, kommen og ris som donation til guderne. Smør og kommen fordi det er eksklusive varer og ris fordi de bogstaveligt talt lever af ris – morgen, middag, snack og aften, alt som i ALT er lavet af ris. 84-års fødselsdagen er en meget speciel fødselsdag, da man da har set 1000 fuldmåner.
Selve stemningen til festen var super sjov at observere! Man bemærker hurtigt at mænd og kvinder ikke snakker sammen. Kvinderne er da også alle i fuld sving med alt muligt som kurvefletning og hyggesnak. Maden blev alt sammen lavet i kæmpe kæmpe gryder (der var 200 gæster) over bål – virkelig hyggeligt. Spisningen foregik inde i et telt på skift. Modsat i Danmark er maden til ceremonier ikke noget man samles om – der er mad fordi der skal være mad og så spiser du bare lidt hist og her. Forøvrigt var det også sjovt at bemærke at der i det hele taget ikke var noget fælles samlingspunkt. Der foregik nogle ritualer, men ikke noget man skulle se, folk gik bare lidt rundt, kom og gik når det passede dem. Men det var virkelig sjovt og hyggeligt.


Her er vi i Shari og med tikka i panden, smukke armbånd og øreringe…

Herudover har vi været på rutsjebanetur til Ilam (“storbyen”), en guidet tur til grænsen til Indien, på vejen fik vi lige en tur på ostefabrik med i købet, og ellers er hverdagen i vores smukke skoleuniformer begyndt igen.


Vi var 12 i en bil til 6


Udsigten var nu god


Marked i grænsebyen Pashupatinagar


Grænsen – som i kan se meget kontrolleret og gaten ml Nepal og Indien. Vi var dog en større ‘turist’attraktion for dem, end grænsen var for os.


Koldt, virkelig lækker mad, god udsigt hvis ikke det havde været så diset…



Udsigt fra Ilam


Bjerggeder i Ilam


Vores smukke kæmpe bil.


Kanyam – ganske smukt.

Hverdagen er ved at have sin faste rytme. Vi vågner kl. 6 når hanen galer, koen brøler og hele huset rumsterer rundt (blik og bambus er ikke det mest lydtætte). Kl. 7 får vi sukker med the – har fundet ud af at deres the hernede i sig selv er virkelig dårlig (kæmpe skuffelse), derfor drikker de sukker med the, eller endnu bedre sødmælk med sukker, kanel og the. Kl 8.30 får vi morgenmad, det kan være pandekager m. græskar (virkelig lækkert), Dahl bhat eller roti (brød med fyld, smager virkelig godt). Kl. 9.15 går vi gennem the-markerne på bjergskråningerne i skole. Her mødes vi af eleverne “Goodmorning miss” og med hænderne samlet, et lille buk og et “namaskar” af lærerne. Undervisningen har indtil nu bestået af lege og et lille projekt om kroppen. Fremover vil vi lave et skraldeprojekt – der ligger helt usædvanligt meget skrald rundt omkring i deres smukke natur. Når vi træder ind i lokalerne rejser alle eleverne sig op og skråler “goooooodmorning misses” og ligeledes når timen er slut skråler de på bedste robot-manér “Thaank you for teaching uuus miiiiiiss”. Kl. 13 får vi “snack” – momos, chowmin (nudler) eller thukpa (nudelsuppe), med et par af lærerne hos den lokale lille mad-biks. Afhængigt af hvornår vi har fri og HVOR koldt det er, går vi bare hjem eller tager til Fikkal. Her er ikke meget at give sig til, især ikke når man konstant fryser. Når vi kommer hjem får vi dutsha (mælke-the) med familien. Så har vi tid til at foreberede lidt undervisning, spille spil, gå ture, sidde i the-markerne og skue udover de bjerge man pt ikke kan se og hygge os indtil der er aftensmad. Efter aftensmad er det for koldt til noget som helst. Trods 4 lag med uld, klapre vi tænder. Krampagtigt får vi næsten altid spillet et lille spil, men så er vores hænder også godt frosne.
Alt i alt en meget hyggelig hverdag og sjovt bare at være en del af et liv i Nepal.
Er dog glad for at vi har mulighed for at tage ud og opleve i weekenden.



Flot ny stil jeg har fået mig ikk? Er simpelthen bare lykkelig for min skoleuniform, den er flot, fitter og gør alt godt.

Lørdag – ugens eneste fridag – bestod i denne uge af at være hjemme hos familien og hjælpe til. Før morgenmad var vi nede hos datteren i familien under os (Binita), som var i fuld gang med lørdagsvasken af skoleuniformerne, som foregår i baljer med iskoldt vand. Da hun var færdig med vasken gik vi med tukoer (kurve man bærer med hovedet) ned i skoven, hvor vi samlede brænde til aftenens picnic.
Dagstimerne brugte vi på at hjælpe til med maling af deres vinduer i deres smukke kæmpestore topmoderne blikskur. Ved aftentid gik vi op af bakken, hvor vi lavede et stort bål til vores snobrød. Hele familien fra underhuset kom op med suppe og satte sig omkring bålet. Så sad vi der og hyggede os 13 mennesker omkring bålet med snobrød – de forstod dog ikke heeelt princippet. De fyrede op for en masse flammer og så brødet direkte derind så det blev kulsort – mums… Vi prøvede at forklare og vise, men de ville åbenbart have rå dej med lækker sprød sort skorpe. Men hyggeligt var det!

Hver dag er på ingen måde heller ens. Overnattende gæster er jo selvfølgelig altid velkommne – og der er altid plads på den ene eller den anden måde. Forleden meldte 4 mænd fra Kathmandu deres ankomst, og så blev vi ellers sat i sving – vores kære værtsmor (som havde vidst at de kom i dagevis) havde 30 før de kom hverken gjort det ene eller det andet klar. Én ting jeg har lært om nepalesere – de er klamme.. hygiejne er ikke noget de kender til og man gør absolut ikke rent fordi der kommer gæster. Nå men vi blev sendt til fætteren godt en kilometer væk efter 10 kg kartofler – som underboens søn på 10 ellers skulle have slæbt op og ned af bakkerne helt selv. Nå men så blev vi ellers sat i sving med den hjemmelavede kost i deres top moderne nye smukke blikskur der står klar til brug om 6 dage (stadig ikke vægge, loft, malet, noget andet – faktisk står der bare et skelet med blik omkring). Nå men med vores kost skulle vi feje et godt tykt lag savsmuld væk fra 2. etage – her er det godt at beregningerne er slået fejl, så der mangler 5 cm gulv til trappen, så kan de 5 kg støv og savsmuld jo bare komme nedenunder – skide smart! Nå men der blev så rent som der aldrig bliver igen og så var der klar til at slå teltet op til gæsterne. Midt på gulvet fægtede to på nepalesere med snore, dug og stave, men med vold, massere af pløkker direkte gennem det flotte ny-polerede gulv og helt ned til loftet af underetagen (kloge er de sgu heller ikke de nepalesere!), blev der smukt sat et telt op indenfor til gæsterne. Så kan de sove trygt og godt der og bede til Shivas – eller hvem de nu beder til – at de ikke falder igennem gulvet, nu med sprækker og huller. Kronen på aftens klargøring var spisebordet, som lige blev smækket sammen af malerbordet og skidtbordet. De fik lige med kluden som havde ligget på jorden og var godt sort af snavs, så kom stolene rundt mellem bunker af sten og huller i jorden og så var der ellers klar til gæster. Et ubevidst underholdende folkefærd!


Det lille blå skur i midden er deres hus pt. Vores vinduer er de yderste. Det store røde blikskur er deres top moderne, super flotte nye hus, som står klar (med telt og pløkker indeni) på tirsdag!


Vores skibakker


Et ganske almindeligt hus med en lille butik – sådan ser næsten alle huse langs vejen ud.


Jeg laver Roti – her skulle jeg vaske mine hænder for at de ikke blev sorte. Ikke for bakterier og snavs vi ikke gider at spise, nejnej det ville kun være ærgerligt hvis de hvide rotier blev sorte.


Mmmmh marked


The-plantage


Sådan fragter de alt – i tuko (en kurv på ryggen med hovedbånd oftest)


Her er gode bananer


Vores have faktisk – bunden af vores bakke.

2 tanker om “Brbratandha og hverdag

  1. Kæreste Asta, ❤️

    Tak for dine fantastiske beretninger og smukke billeder.
    Det puster til den indre rejseglød og ryster de støvede mindereoler, så “glemte” oplevelser fra Nepal pludselig bliver støvet af

    Knus Birs

  2. kaere asta

    mange mange gange tak for en forrygende rejsebeskrivning
    hvor er du altsaa bare saa positiv

    stort knus og en kaerlig hilsen
    malou

Skriv et svar