Hej til Nepal


Et velkomstmærke i panden, godt pakket ind (jeg er ikke blevet en Michelin-mand, er blot pakket ind i 4 trøjer og 3 par bukser) og mindfulness på Grønlands platform. Her er koldt, stille og ikke meget at give sig til når der er tåget.


Her bor vi. Et hus eller et blikskur, uanset hvad er det autentisk, primitivt, piv utæt og smadder hyggeligt.


Det her er vores udsigt fra vores værelse ved solopgang.


Som i kan se er her ret tåget, og det har der været al den tid vi har været her. Men her er stadig flot og frodigt.


En trækhest er den mest almindelige transportform her i bjergene.


The-plantagerne dækker hver en bakke.


Her er én asfalteret vej og langs denne findes også templer i alle former og størrelser.


Her er vi tilbage i Kathmandu. Kaos? Nej da. Syntes det ser ganske sikkert ud, kan ikke forstå at strømmen går så ofte!


Der er mange smukke lommer i Kathmandu.


En abe krydser vejen over elmasterne i Kathmandu.


Bedeflag.


Her er mange geder. Vi har også vores egen, som i kan få fornøjelsen af at se i næste indlæg.

Namaste!

4 dage i Nepal er gået. Vi havde en noget mærkelig start på Nepal. Vi ankom til lufthavnen (en meget speciel men flot bygning uden mange systemer), vores bagage ville rulle på bånd nr. 2, men efter 40 minutters venten gav vi op og gik heldigvis forbi et andet bånd fra Bangkok hvorpå vores tasker lå. Min taske lå åben med en flænge i toppen. Jeg har heldigvis ikke mistet meget, det mest trælse er min lagenpose og flængen. Vi ville blive hentet af vores landekoordinater Bina, men i stedet stod en lille buttet mand med navnene Asta Carlson og Maria Kass (Kaas normalt), vi blev ført over i en kæmpe taxa til 12 Pers, 2 ucharmerende mænd tog vores store tasker af ryggen og smed ind i bagagerummet og fulgte os helt ind i taxaen, vi vidste ikke hvad der foregik, udover at vi pludselig sad 2 trætte piger i en kæmpe taxa med 3 ikke engelsktalende ucharmerende mænd. Heldigvis ville 2 af dem bare have tips og så forsvandt de. Taxaen kørte os gennem små totalt livsforladte gader, vi blev droppet af for enden af en vej og en ny dreng som heller ikke kunne meget engelsk førte os gennem en gyde til hotellet – sjældent har jeg gået med min telefon klamret til hånden parat til at ringe til Bina. Men vi ankom til hotellet, hvor en super sød ejer tog imod os og han begyndte straks at snakke om Bina, ActionAid og spurgte om vi havde nydt Myanmar – en stor lettelse!!

Vores værelse føltes som minusgrader, så vi måtte finde uldundertøjet frem! Morgen efter fik vi lækker og meget autentisk morgenmad og en god snak med hotelejerens Hollandske kone. Resten af dagen tilbragte vi i Kathmandu ved Durbar Square og rundt i lokalområdet. Vi spiste frokost på en rooftop med udsigt til bjerge i baggrunden – meget flot! Senere kom Bina og hendes søster Luna, som har været vores trainer i Myanmar. Og pludselig sad vi i hotellets lille bitte cafe 2 nepalesiske kvinder, 1 Hollandsk og os 2 danske piger og snakkede om kvinderettigheder og menstruation – et meget ømt punkt for Luna især, som er kvindeforkæmper og meget imod de nepalesiske holdninger til kvinder!
Jeg fik også købt mig et nyt gråt pashmina tørklæde. Som jeg var stensikker på var ægte, men nu tror jeg at jeg er blevet snydt! Heldigvis har jeg 2 mdr. til at finde et ægte!

Fra Kathmandu til Ilam sad vi 14 timer i bus. Hold nu op en tur! Vores tasker blev spændt på taget og så blev vi placeret i bussen midt mellem alle nepaleserne. Chaufføreren var en af de mere friske som gerne tog svingene med 120 i timen og hvis han kunne overhale i samme træk var alt godt. I hele 14 timer skuede han helt op for traditionelt nepalesisk og traditionelt techno – fed bustur……… eller noget!

Vi er blevet taget varmt imod vores søde værtsfamilie. Vores værtsfar taler godt engelsk men vores værtsmor taler ikke rigtig engelsk – hun prøver sig frem. Vi bor i et lille bitte hus af bambus og træ, uden isolering – vi hundefryser hele tiden!! Vores værelse er fint, aldrig har jeg dog sovet i en så hård seng som hælder en del. Man må sige at vi lever meget primitivt, men det er sikkert meget sundt at prøve. Kan ikke lade vær med at glæde mig en smule til at sove i min egen dejlige seng i mit rene værelse og kunne tage et varmt bad når som helst. Men til gengæld for vi helt fantastisk mad. Siden vi kom har vi været omgivet af tæt tåge, glæder mig meget til at se udsigten og ‘the Hills’ (ikke bjerge, for der er ikke sne på toppen!).

I dag havde vi første dag på skolen – sikke en velkomst vi fik. Alle børnene stod i snorlige rækker, gjorde sjove ting som de blev bedt om – måske en form for fællesdans..? Herefter blev vi budt velkommen med en blomsterkrans, et hav af blomster og det hinduistiske lykønsk med rødt pulver i panden. Det var virkelig fint. Skolen har ikke mange bøger og headmaster virkede mindre forvirret. Efter introduktion blev vi smidt ind i 4 forskellige klasser i 30 min af gangen – værsågod, lige på og hårdt. Herovre er de vidst glade for de 3 i’er.

På lørdag skal vi mødes med en anden frivillig fra Fikkal (vores naboby), han vil vise os lidt rundt og introducere os for de gode steder. Det bliver super fedt!

Måske jeg kan få sendt nogle flere billeder med forklaring til jer snart, men nettet er viiiiiiiirkelig langsomt!

2 tanker om “Hej til Nepal

  1. Kære Asta,

    Det er som at sidde i din brystlomme og få lov til at kigge lidt ud på alle de indtryk, stemninger og ikke mindst fantastiske scenarier du bevæger dig rundt i. Og så tænker jeg dufte af forskellig slags også har en vis betydning 🙂
    Du skriver fantastisk fængslende og dine billeder sætter minder igang og lyst til at rejse ud i verden.
    Herhjemme i det lille hus er alt fint. Vi har fået besøg af en rotte der åbenbart vil bo under vores gulv, så det er ikke kun i den Myarmanske slum de er

    Kærlige kram og knus fra os tre på PW vej <3

    1. Kære alle 3,
      Hvor er det hyggeligt at i følger med – tak for de rosende ord.
      Uha det lyder ikke rart med en rotte. Den må i da få bod på!
      Kærlige hilsner og kram fra Asta

Skriv et svar