På gensyn Myanmar

Kyei zū tin pa tei for nu Myanmar!

(Tak for nu Myanmar)

Her kommer det sidste opslag fra Myanmar. Maria og jeg sidder nu i lufthavnen og har sagt farvel til resten 🙁 Selvom vi kun har kendt hinanden i en måned, var det meget trist. Kommer til at savne gruppen og Myanmar. Myanmar er helt sikkert et land jeg skal tilbage til.
De sidste par uger har vi været i dry zone, Bagan og rundt omkring i Yangon.

En dreng skal være munk – dét skal fejres!

Vi lavede mad med de lokale.

Her boede vi i CBT

De lokale optrådte for os

Vores udsigt fra vores altan

Vores transportmiddel

En gammel Pagoda

 

Kvinder i landsbyen på arbejde.

 

Fellows arbejde, the village book.

Dry zone var en super fed oplevelse i det rene idyl. Vi boede på CBT (community based turism), som er ActionAids projekt, hvor de små landsbyer får hjælp til udvikling. Bl.a. har de fået en sø, som har gjort en verden til forskel. Det betyder at kvinderne ikke behøves gå flere kilometer efter vand og børnene kan komme i skole i stedet for at hjælpe derhjemme. CBT er et meget smukt “hotel”, hvor vi boede i bambushytter med altaner udover søen. Den helt fantastiske mad blev lavet af de lokale. Vi var rundt omkring i de nærliggende landsbyer, hvor vi varmt blev taget imod uanset hvor vi kom. Når vi skulle et sted hen blev vi hentet i tuktuker, som bumlende fragtede os til landsbyerne. Vi lavede også mange spændende ting som at farme en morgen, lave mad med de lokale, undervise på en skole og se optog til munkefejring. Som de andre steder vi har været i Myanmar er der en utrolig glæde blandt de lokale, det er virkelig livsbekræftende at se, tiltrods for at de lever meget primitivt.
En aften kom de lokale “dansere” og optrådte for os (og de charmerende Australiere, som rigtig havde slæbt topmaven og øllerne med til noget meget kulturelt slumturisme). Det var virkelig flot, de spillede musik på trommer og bambuspinde, kvinderne (som også arbejdede med ActionAid) dansede, to børn optrådte også. De optrådte med en glæde og en fascination, som gjorde at man selv fik lyst til at flytte til sådan en landsby. I slutningen blev vi alle hevet op at danse, det var virkelig sjovt, hvorefter vi skulle vise dem en dansk traditionel dans. Øøøøøøhm ja hvad har vi der. Vi endte med at danse og synge Boogie-woogie (virkelig et hit) og “if you happy and you know it….”. Det var simpelthen så sjovt.

Templer i Bagan og solopgang

 

Mig på min seje e-bike.

Efter CBT havde vi to skønne dage i Bagan. Her lejede vi E-bikes (jeg kan love jer for at jeg så cool ud! Bedstemor her på scooter i longie og birkenstok med min røde hjelm, klamrende til scooteren og med hjertet oppe og halsen når speedometeret kom over 15 km/t. Det er mit nye jeg! I kommer slet ikke til at kunne kende mig når jeg kommer fræsende i mit “hej jeg er turist”-look i Gentofte)
Men Bagan var skønt, her fik vi for første gang lov til rigtigt at lege turister. Vi stod op kl. 4 om morgenen for at se solopgang (utroligt smukt med den lyserøde himmel bag pagodaerne og med luftballoner hængende i himlen.) Resten af dagen kørte vi inde mellem de meget smukke gamle pagodaer (har desværre ikke så mange gode billeder, da jeg var fuldt optaget af at spille smart på min E-bike), ved solnedgang kravlede Helena, Kamma og jeg op på en Pagoda med udsigt udover de mange pagodaer – simpelthen så smukt også.
Vi nåede også at fejre to fødselsdage, det var super hyggeligt. Vi ville rigtig ud at fejre fødselarene, men meget skuffende lukkede alle barene kl. 23, så det var noget af en bytur vi fik os der.

Den sidste uge i Yangon fik vi brugt på at se det sidste vi gerne ville se. Vi kørte rundt om Yangon i tog – rigtig sjovt at se alle de lokale hoppe af og på, vi kom til endnu en Pagoda, gik til Inya Lake – vi gik og gik forventningsfulde langs en larmende irriterende vej for at se den smukke sø, svedende og helt udmattede nåede vi frem til et kig hul langs vejen, hvor man kunne se lidt åkander.. lidt skuffet var vi måske. Men heldigvis gik vi forbi Aung Sang Shu Kyi’s hus og fik en smoothie på en hyggelig cafe, så det var hele den svedende, dyttende og larmende tur værd!

Og når ja, så var der the-huset, hvor vi fik chokolade samosas! Mmmmmh mums de var gode! Det var Kärlek-mums der ville noget!

Nu vil Maria og jeg suge flere fantastiske oplevelser til os i Nepal og glædeligt tænke tilbage på vores eventyr i Myanmar.

Har en del flere billeder fra min telefon. Dem får i måske i løbet af de næste par dage ☺️

En tanke om “På gensyn Myanmar

  1. hej asta

    hvor er dine beskrivelser gode
    synes paa billedet af dig med styrthjelm paa at du ligner din mormor !!

    glaeder mig til dit naest brev med billeder

    stort knus, din mor’s moster

Skriv et svar